-
Forside

logo logo logo

 

 

 

DØDSDANSEN 3.0

★★★★★


Danske Studenters Roklub på Østerbro viser sig at være et glimrende sted at fejre sølvbryllup. Gæsterne er 40 publikummer og vi bydes velkommen af værterne Edgar og Alice, og får en lille velkomstdrink på vej ind i festlokalerne. Her er der pyntet op til fest, og det varer ikke længe, før vi danser i ring omkring sølvbrudeparret.

Pludselig skifter stemningen og vi bliver vidne til det Strindberg-inspirerede samliv, som går forud for festen og som danner en skarp kontrast til festlighederne.

Den danske instruktør Pelle Nordhøj Kann skifter præcist mellem de lækre kulinariske indslag, festtaler samt fællessange og de stadig mere ondskabsfulde samtaler mellem ægtefællerne og deres tidligere husven. Sosha Teperowska har givet teksten et vis moderne touch, men er dog i det store og hele forblevet tro mod ånden i August Strindbergs måske største mesterværk.

Den lækre menu er vegetarisk med fine refererance til aftenens fest og med hensyn til drikkevarer kan man vælge mellem vin og saft. Man skal dog være opmærksom på, at hovedmåltidet først serveres, når festen er så godt som slut.

DØDSDANSEN 3.0 er et interessant samarbejde mellem Teater Insite (Sverige), Teater Tvazz (Færøerne) & Teatergrad (København, DK). Rollerne som Edgar og Alice spilles overbevisende af danske Uliver Skuli Abildgaard og færøske Gunnvá Zachariasen, men rollen som husvennen fremstilles herligt tvetydigt af Matthias Hahne Thorbjörnsson fra Sverige. Hvor meget ven af huset er han egentlig?

Sprogligt veksles der også mellem sprogene. Ligesom Siri og hendes lesbiske elskerinde elskede at tale fortroligt sammen på finsk i P.O. Enquists "Fra Regnormenes liv", trodser Alice også Edgar ved at tale færøsk til den tilbedende husven foran sin mand.

Vi inddrages gradvist i forestillingen - også rent fysisk - og kommer ligeledes til at præge udfaldet af denne aften på en mere direkte måde, end vi måske havde forudset.

DØDSDANSEN 3.0 fremstår som en vellykket mutant af middag og ægteskabsdrama, og det er bestemt ikke kun ægtefolk, der har noget at diskutere bagefter.

 

(Michael Søby)