-
Forside

logo logo logo

 

 

 

TRÆKFUGLE

★★★★★★



Cristina Gallego og Ciro Guerra (der instruerede den Oscar-nominerede "Slangens favntag", skildrer i TRÆKFUGLE ("Birds Of Passage"/"Pájaros de verano") narkokrigen i Columbia. Man fristet til at kalde filmen for en columbiansk "Godfather", hvis ikke det var fordi det visuelle udtryk i denne film forekommer mere umiddelbart.

En gammel mands sange kæder filmens afsnit sammen og vi får et indtryk af de komplekse familiestrukturer og familiesamhørigheden. Rapayet har tabt sit hjerte til Zaida og vil for enhver pris giftes med hende. Men den åndelige leder Úrsula har bange anelser og det viser sig ikke bare at være overtro.

José Acosta fremstiller Rapayet som en stædig rad, der virkelig prøver at gøre det rigtige for at nå sine mål. Overfor ham står den frygtindgydende Carmiña Martínez som overhovedet Úrsula, en kvinde man ikke skal løbe om hjørner med.

TRÆKFUGLE var med i opløbet på Oscar-uddelingen i 2019, men nåede ikke blandt de endelig fem fremmedsprogede film, der blev nominerede i et stærkt filmår. Det afholder dog ikke TRÆKFUGLE fra at være en barsk skønhedsåbenbaring, der får os til at se på narkosmugling på en lidt anden vis.