-
Forside

logo logo logo

 

 

 

PJUSKE FLYVER FRA REDEN

★★★★★★


Islandske Árni Ásgeirsson har instrueret en kær lille tegnefilm, som især mindre børn vil være glade for. Der hviler nemlig en anderledes ro over det naturskønne univers, end man kender det fra diverse Hollywood-film. Der er også grænser for uhyggen og en række veloplagte danske skuespillere bidrager til også til den hyggelige stemning.

Pjuske er en velopdragen hjejle-unge, der tidligt mister sin far til den grumme ørn Dyster. Pjuske havner i et fuglebur, mens dens artsfæller drager sydpå, og da den endelig gør sig fri, har den ikke mod på at flyve.

Men livsmod er heldigvis noget, man kan udvikle og heldigvis møder Pjuske en række sympatiske væsner, inden han kan genforenes med sin familie.

Den smukke animation overskygges aldrig af effekter, og især de mange flyveture er betagnede for store såvel som små. PJUSKE FLYVER FRA REDEN vil desuden glæde dyreelskere i alle aldre på grund af talrige fine detajler i udformningen af diverse dyre-karaterer. En venlig melodisk musikside gør ikke oplevelsen ringere.