-
Forside

logo logo logo

 

 

 

LØFTE VED DAGGRY

★★★★★


Vi har set Serge Gainsbourg og Jane Birkins datter Charlotte Gainsbourg vokse op på det hvide lærred. Fra hendes César-belønnede gennembrud som teenager i "Piger på spil" og en tidlig voksenrolle i "Den lille tyvetøs" (efter manuskript af Francois Truffaut) til komedien "La bûche” (César nr. 2, nu for birolle) og diverse erotisk udfordrende Lars von Trier-film.

For nyligt gæstede hun Vega som sanger, og nu kan vi nyde hende i karriens måske største præstation: Som den altdominerende moder i LØFTE VED DAGGRY. Hun var atter nomineret til en César for LØFTET VED DAGGRY, denne gang for bedste kvindelige hovedrolle, men tabte forbløffende nok til Jeanne Balibars interessante men fragmentariske portræt af sangerinden "Barbara".

Charlotte Gainsbourg skaber da også et moderdyr på godt og ondt, så man forstår hvorfor forfatteren Romain Gary (alias Roman Kecew alias Émile Ajar) aldrig rigtig kom sig over hende. LØFTET VED DAGGRY ("La promesse de l’aubeer") er baseret på Garys hovedværk "Morgenrødens løfte" og forfatterens alter ego gestaltes i filmen med stor overbevisning af Pierre Niney ("Frantz").

Moderen er fast besluttet på, at sønnen skal blive både krigshelt og succesfuld forfatter. Han er da også den eneste, der har modtaget litteraturprisen Prix Goncourt hele to gange for henholdsvis "Les racines du ciel" og ”Du har jo livet for dig”. Sidstnævnte blev tilmed en Oscar-belønnet film, der gav Simone Signoret sit livs rolle.

Instruktøren Eric Barbier har med loyalitet filmatiseret LØFTET VED DAGGRY og skabt en flot produktion med et smittende tidsbillede og en smuk musikside. Spilletiden er over to timer, hvilket giver historien det helt rigtige episke flow, og til slut har man det også som om, at man har læst en stor og god roman. I en overfladisk tid er det slet ikke noget dårligt udbytte.

 

(Michael Søby)