-
Forside

logo logo logo

 

 

 

KLEOPATRA

★★★★★


Åh, hvor havde vi glædet os til at opleve denne sjældenhed blandt danske operaer. Men gode intentioner er desværre ikke nok til at redde Den Jyske Operas version, som den fremstår på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Operaens handling får den opulente storfilm om "Cleopatra" med Elizabeth Taylor til at ligne en dokumentarfilm, og August Ennas musik fænger kun i passager, selvom dirigenten Joachim Gustafsson og Copenhagen Phil gør, hvad de kan.

Einar Christiansens libretto, der er baseret på en roman af H. Rider Haggard, forekommer ret banal, og iscenesætteren Ben Baur står også som ansvarlig for forestillingens scenografi, der omdanner det gamle egypten til hvad mest af alt ligner en finsk badstue!

Stefania Dovhan giver sin KLEOPATRA fuld vibrato, og heller ikke Tanja Kuhn holder sig tilbage på den front. Resultatet bliver føleri fremfor følelser.

Så er vi bedre tjent med Christian Juslin som Harmaki, hans fyldige røst gør indtryk.

Mest nærværende af alle synes Johannes Brüssau at være som den mishandlede slave. Hans udtryksfulde kropssprog skaber ægte liv i et ellers ret statisk scenebillede.

To timer og et kvarter er ikke længe for en opera, men i dette tilflælde er det nok.

 

(Michael Søby)