Månedens bog:

JEG HAR OGSÅ LEVET!

– en brevveksling mellem Astrid Lindgren og Louise Hartung

af

Jens Andersen & Jette Glargaard

Forlaget Gyldendal

★★★★★☆

De fleste har et nært og personligt forhold til én eller flere af forfatteren Astrid Lindgrens udødelige karakterer. Om det er Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget eller Pippi Langstrømpe, så har de alle haft kolossal betydning for ens barndom. Til gengæld kender de færreste nok til Astrid Lindgrens eget liv. Det råder Pernille Fischer Christensens spillefilm "Unge Astrid" heldigvis bod på.

Desuden har Gyldendal netop udgivet en stor brevveksling på mere end 600 breve. Brevene er skrevet over 11 år mellem Astrid Lindgren og veninden Louise Hartung, som mødte hinanden iefterkrigstidens Europa. De fortrolige og forunderlige breve kaster nyt og spændende lys over den verdensberømte forfatterinde. Nu er der altså ingen undskyldning for ikke at lære mere om denne ener og hendes mageløse fortællegaver og fantasiverden.

Titlen på brevvekslingen er JEG HAR OGSÅ LEVET! Udråbstegnet og udsagnet er særdeles velvalgte, fordi når man læser de mange breve mellem de to skønånder, åbner der sig et væld af æsker, der giver et intimt indblik i to søgende og sansende kvinders livsverden.

Samtidig tegner brevene et lyslevende historisk samtidsbillede. Vi hører om Den Ungarske Opstand i 1956, om livet under 2. Verdenskrig og jerntæppet ned gennem Europa.

Særligt Lindgrens politiske engagement vil nok komme som en overraskelse for mange. De to videbegærlige kvinder kommer undervejs ind på filosoffer som Ortega y Gasset og Hannah Arendt, hvis tanker måske kan afkodes i Lindgrens bøger.

De to kvinder bevæger sig ikke kun på de høje nagler. Både god vin og udtjente Volvoer bliver omtalt med stor iver og lune. Ellers kredser en stor del af brevene om deres kunstneriske virksomhed og ordinære hverdagsbegivenheder.

Vi hører om Lindgrensarbejde med bøgerne og en for undertegnet ukendt fotobog om børn i forskellige lande, som Lindgren har forfattet.

Et andet tilbagevendende emne er kærlighed. Et sted skriver Hartung, at hendes tidligere liv har indeholdt så mange kærlighedsopleveler, at hun i lang tid ikke havde brug for den slags oplevelser.

I sagens natur er det svært at anmelde en brevveksling. Det skyldes, at hensigten med at skrive brevene aldrig har været af kunstnerisk, men nærmere af privat karakter. Brevene var ikke tænkt som udgivelsesmateriale.

Den verdensberømte forfatter Franz Kafka bad sin ven Max Brod om at destruere alle sine skriverier. Det gjorde han heldigvis ikke, men udgav dem.

Selvom historien er lidt en anden, kan vi stadig takke Jens Andersen og Jette Glargaard for at være primus motor for så smuk og vedkommende en udgivelse og sørget for, at de mange breve endelig ser dagens lys. Deres velskrevne forord skal også roses.

Astrid Lindgrens bøger har ofte fået betegnelsen børnebøger. Intet kunne være mere forkert! Hendes bøger er for alle og enhver, og hendes brevveksling med Louise Hartung er det bedste tænkelig supplement til bøgerne.

(Gæsteanmelder: Niels Roe)