CIRKELFÆRD

★★★★☆☆

Det Frie Felt har på fem år formået at etablere deres årlige festival som en uundværlig del af det københavnske kulturudbud. For hvor finder man ellers et vindue til den internationale Performance Art?

I år blev festivalen skudt i gang på Hofteatret med den norske trup "De udvalgte" og deres forestilling "Skipet, Vol. 06" , en mytologisk rejse gennem fragmenter af virkeligheden.

Et andet af festivalen højdepunkter kan opleves i Det Kongelige Teaters prøvesal A (på siden af Gamle Scene). Her mødes musik og alternativ scenekunst i et frugtbar samarbejde.

I forgrunden sidder en teknikker på gulvet og styrer slagets gang og i baggrunden et lærred, med farverige sanselige live-projektioner.
I scenerummets højre side ser man Freya Sif Hestnes assisteret af Katrine Karlsen mixe det fascinerende mikrokosmos, vi kan se forstørret op på lærredet ved hjælp af dukker, grene, animation, vand, glaskugler og meget andet.

I venstre side finder man orkesteret Entropia ledet af komponisten Lars Bech Pilgaard samt manuskriptforfatteren Mathias Winther Kjeldsen og yderligere to musikere. De leverer en interessant blanding af musik og lyd – herunder støj. Næppe noget de fleste ville vælge at lytte til efter en lang arbejdsdag, men i dramatisk sammenhæng fungerer det overraskende godt.

CIRKELFÆRD fremstår således ikke blot som eksperimenterende kunst af navn, og forekommer således som et typisk eksempel for, hvad en festival som Det Frie Felts skal kunne. De mange udsolgte forestillinger vidner om, at der rent faktisk er et publikum til det anderledes, og det virker i grunden opløftende i intolerances tidsalder.