-
Forside

logo logo logo

 

 

 

EN ALLDELES SÄRSKILD DAG

★★★★★


Jack Oakies festlige Oscar-nominerede portræt af Benino Mussolini i Charles Chaplins "Diktatoren" har muligvis påvirket vores opfattelse af den facistiske leder mere end godt er. Der bliver han primært fremstillet som en ukultiveret mand, mens hans uberegnelige farlighed forbigås. Det er derfor tankevækkende, hvorfor der indenfor en uge dukker nye stykker op, der netop påpeger faren ved at blive regeret af Mussolini og folk af hans slags.

På Får302 i København gælder det "Mussolinis De 100 dage" og i Malmø kan man på Skånes Dansteater opleve en mini-musical baseret på Ettore Scolas Oscar-nominerede film "En ganske særlig dag" ("Un journo particolare") med Sophia Loren og Marcello Mastroianni i fineste samspil.

Mini-musicalen, der på svensk hedder EN ALLDELES SÄRSKILD DAG, er et samarbejde mellem Malmö Opera og Helsingborg Stadsteater, og viser sig at være velegnet som turnéforestilling med sin enkle historie og ditto scenografi.

Man havde dog foretrukket at se forestillingen uden pause, da afbrydelsen ødelægger indtrykket af, at handlingen udspiller sig i løbet af een dag. Men teaterforeningerne vil givet vis gerne tjene lidt penge i baren, og så kommer den samlede spilletid alligevel over to timer.

Vi befinder os i 30'ernes fascistiske Rom, hvor vi møder den forslidte husmor Antonietta, der har sendt mand og en stor børneflok til militærparaden, som markerer Hitlers besøg. Ved et tilfælde møder hun den distingverede genbo Gabriele, der som homoseksuel også har sit at slås med i Mussolinis Italien. Sammen finder disse forsømte mennesker fælles forståelse og lindring.

P.O. Nilssons musik virker mere svensk end italiensk og Karin Linds scenografi havde vundet ved mere udpræget periodefornemmelse, men EN ALLDELES SÄRSKILD DAG fremstår alligevel som et forfriskende anderledes bud på en intim og dybtfølt musical.

Anki Albertsson har fanget en del af den jordnære varme, der placerede Sophia Lorens præstation blandt hendes ypperste, og så synger hun glimrende.

Som Gabrielle har Stefan Clarin ikke den maskuline skønhed, man forbinder med Marcello Mastroianni, som heldigvis var intelligent nok til at spille imod et image som latino lover. Clarin har i stedet en desperation i spillet, der også skinner igennem sangligt. Som par betragtet synes de ikke helt overbevisende, men får dog hver især gjort rede for deres karakterers frysende ensomhed.

I rollen som den emsige og slet ikke ufarlige portnerske gør Evamaria Björk et betydeligt indtryk, og man forstår, hvorfor hun hører blandt Helsingborg Stadsteaters mest dyrebare skatte.

EN ALLDELES SÄRSKILD DAG forbliver en intim og intens fortælliing om almindelige mennesker, der lades i stikken, og men som stadig formår at berøre os.


(Michael Søby)