-
Forside

logo logo logo

 

 

LAST TANGO IN

LITTLE GRIMLEY

★★★★★


Teaterforestillinger om teater kan ofte virke indforståede og selvtilstrækkelige. Men LAST TANGO IN LITTLE GRIMLEY af David Tristram viser sig heldigvis at være en undtagelse. I Jeremy Thomas-Poulsens sprudlende iscenesættelse bliver teksten ikke blot en vittig komedie, men også en skildring af en lille landsby, hvor sammenholdet omkring en stadig mere håbløs teaterproduktion inspirerer og bevæger.

Lige fra det øjeblik vi træder ind i Matrikel 1 bliver vi en del af denne helt særlige engelske ro og venlighed, hvor man tror, at alle problemer kan løses med en kop te. I disse Brexit-tider må selv britterne erkende, at der nok skal mere til, og dermed kommer LAST TANGO IN LITTLE GRIMLEY på yndigste vis til at spejle et isoleret storbritanien på afgrundens rand.
Fire umage skuespillere viser dog, at det er muligt at fungere som et hold og alle har de nåede at bidrage med.

Pejman Khorsand-Jamal er tilpas energisk og perpleks som teatergruppens potentielle redningsmand, der har skrevet et stykke med de helt rigtige ingredienser. Dina Rosenmeier er stykkets herligt teatralske diva, der må erfare, at en stjernerolle kræver visse kunstneriske kompromiser, når man nu ikke har orket at lære sin rolle. Tom Hale har lune og et frækt glimt i øjnene som gruppens håndværker, der modvilligt men til vores morskab også får mulighed for at give udvalge replikker en helt særlig tyngde.

Sidst men ikke mindst får vi et gensyn med Dawn Wall, der i Krudttønden imponerede som "Lærenemme Rita". Nu bedårer hun i en stjerne-birolle som gruppens mindst vakse medlem, der er glad, når bare hun får en sang. Dawn Walls kærlige portræt af dette stakkels pigebarn kulminerer, da denne så endelig får chancen for at synge et nummer fra favoritmusicalen "7 brude til 7 brødre". Blottet for selvtillid fremføres det med en sødmefuld ubehjælpsomhed, der får lattertårerne til at trille, men som i sidste ende også smelter vore hjerter.

LAST TANGO IN LITTLE GRIMLEY må være årets sjoveste engelsksprogede produktion i København og endnu en sejr for de gæve folk bag Down The Rabbit Hole og House of International Theatre.

 

(Michael Søby)





 


 

I