-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

NATTERGALEN

★★★★★★


Bag titlen NATTERGALEN gemmer der sig to balletter af to talentfulde koreografer Sebastian Kloborg og Alessandro Sousa Pereira. De har ladet sig inspirere af to nattergale-historier, nemlig H. C. Andersens velkendte eventyr samt en mindre kendt fortælling kaldet "Nattergalen og Rosen" forfattet af selveste Oscar Wilde.

Duoen Den Sorte Skole har skabt en raffineret lydkulisse med mange lag til begge balletter og fremførte den selv ved premieren i København på Operaens Takkelloft.

Knap så vellykket forekom Sergei Sviatchenkos collageagtige scenografi, her savnede man lidt af den legesyge, der kendetegnede Dronning Margrethes collageinspirerede scenografi til "Snedronningen" i Tivolis koncertsal.

Sebastian Kloborg forholder sig ikke kun til historiernes tematikker og motiver set fra et fugleperspektiv, men kan ikke dy sig for at skabe sit eget narrative forløb. Alessandro Sousa Pereira beskæfter sig primært med et moment af Wildes beretning om Nattergalen.

Resultatet synes både på godt og ondt mere abstrakt - men i al fald mere originalt. Her bliver hovedtemaet ikke blot det levende versus det kunstige, men snarere en vurdering af selve kunstens værdi.

De dansende blodrøde roser til slut gav os konklussionen, for den får man kun i mødet med selve dansen og Dansk Danseteaters altid seværdige dansere.

(Michael Søby)

 




 

I