-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

DOLITTLE

★★★★★★


Stephen Gaghan vandt en Oscar for sit manuskript "Traffic" og bekræftede sin sans for dokumentarisk realisme i det Oscar-nominerede manuskript til "Syriana". Men der er ikke meget dokumentarisk realisme over DOLITTLE og her virker han lidt på gyngende grund - ikke mindst som instruktør.

Det forekom ellers at være en god ide at genindspille Richard Fleischers musical-version "Doktor Dolittle" fra 1967, der trods en længde på over to-en-halv-time opnåede stor popularitet og vandt Oscars for visuelle effekter samt for sangen "Talk To The Animals".

Rex Harrison var tilmed charmerende i titelrollen, hvorimod Eddie Murphy fremstod temmelig anstrengt i et forsøg på at lave en 90er-udgave af samme historie.

Også Robert Downey Jr. synes at være på herrens mark med sit overfladiske spil og en ganske håbløs accent, der kun bidrager til at placere præstationen blandt hans dårligste.

Effekter er i den nye version af svingende kvalitet og musikken må betegnes som ret ligegyldig. Antonio Banderas gavner ikke sine Oscar-chancer med sin indsats i denne film, men ligesom Richard Attenborough lyste op i en birolle i originaludgaven, nyder vi denne gang Jim Broadbent som den luskede Lord Thomas Badgley.

Som den døende dronning Victoria genkender man Jessie Buckley, der er nomineret til cphculture.dks pris for årets gennemrbrud i filmen "Judy", hvori hun agerede Judy Garlands personlige assistent. Sidst i maj skal vi nyde hendes netop Bafta-nominerede hovedrollepræstation i "Wild Rose".

DOLITTLEs unge hovedperson Tommy spilles lovende af talentfulde Harry Collett og på lydsporet finder man så kapable folk som Emma Thompson, Tom Holland, Octavia Spencer og Marion Cotilliard i diverse dyreroller. Ingen af karaktererne kommer desværre om på side af fascinerende skabninger som eksempelvis originalens "push-me-pull-me", der havde to hoveder!

DOLITTLE har naturligvis momenter, hvor dens store budget er synligt for enhver, men med alle disse kyndige navne foran og bagved kameraet undrer man sig over, at resultatet ikke virker mere indtagende.



 

I