-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

 

EN HELT ALMINDELIG FAMILIE

★★★★★

Der ligger personlige erfaringer bag Malou Reymanns bemærkelsesværdige debut som spillefilmsinstruktør og hun har da også selv skrevet filmens manuskript. Handlingen beskriver hendes oplevelser, da hun som barn blev konfronteret med, at hendes far ville skifte køn.

Mikkel Boe Følsgaard, der vandt sølvbjørnen i Berlin for sin royale indsats i "En kongelig affære", yder en fortræffelig præstation. Han formår at skildre overgangen fra mand til kvinde med den største naturlighed. Han er godt hjulpet af et dygtigt make-up team (også elektronisk), men i sidste ende er det hans spil, der imponerer.

Kaya Toft Loholt leverer en bevægende indsats som den lille Emma, der kæmper med at håndtere sine følelser, og som storesøsteren, der er den første til at bakke op om faderens nye identitet, gør Rigmor Ranthe også et fint indtryk.

Trans-miljøet bør byde en film som EN HELT ALMINDELIG FAMILIE velkommen med åbne arme, og det virker aldeles uacceptabelt, at DFI vælger at støtte en festival, der nægter at vise film med ikke-transkønnede skuespillere i transroller. Denne form for statsstøttet diskrimination burde man holde sig for god til - ikke mindst i et miljø, der netop prædiker om større accept af andre.

Det er ikke første gang, at en dansk film beskræftiger sig med trans-problematikker, og Edward Flemings "Lille Spejl" indbragte faktisk Frits Helmuth en yderst velfortjent Bodil-pris for sit spil som transen Bent. Men EN HELT ALMINDELIG FAMILIE går eet skridt videre.

Man kan dog godt forstå, hvis der i transmiljøet må være skuffelse over, at når der endelig kommer en dansk film om kønsskifte i fokus, så er hovedpersonen en lille pige og ikke transkarakteren.

Malou Reymann formår ganske vist at balancere sympatien et meget langt stykke af vejen, så vi forstår alle parter - bare ikke hele tiden. For i afgørende øjeblikke er hun mest loyal overfor den lille pige - sit eget alter ego - f.eks i terapi-situationen. Det kan man ikke bedrejde hende, men faktum er, at vi ikke oplever, hvordan faderen må have det op til og under det møde, hvor han for første gang viser sig i dametøj for sine døtre og den ene af døtrene så vælger at sidde med tørklæde for øjnene.

Man bør naturligvis ikke glemme, at EN HELT ALMINDELIG FAMILIE foregår i en anden tid end nutiden. I dag er vi forhåbentligt blevet bedre til foregribe og håndtere konflikter af denne type.




 

I