-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

SANGKLUBBEN

★★★★★


Peter Cattaneo var manden, der får flere årtier siden gav os verdenshittet "The Full Monty", hvis titel blev en del af det globale sprogbrug. Filmen formåede også at gøre herrestrib mainstream, og blev springbræt for en række underkendte britiske skuespillere som f.eks. Tom Wilkinson.

Nu er instruktøren Peter Cattaneo med en beslægtet film, hvor det dog i stedet er en gruppe oversete kvinder, der finder et fællesskab og derigennem kommer til at gøre en forskel, der når langt udover lokalsamfundet.

Kristin Scott Thomas, som man næsten havde glemt fik sit gennembrud i en komedie ("Fire bryllupper og en begravelse), får endelig en hovedrolle, der giver hende mulighed for at vise, hvor vittig hun egentlig kan være.

En gruppe kvinde, hvis ægtefæller er udstationerede, føler sig til overs og bekymrede. Den klassisk funderede Kate stod tidligere i spidsen for en række lokalaktiviteter og har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet, selvom en ny kvinde ved navn Liza (Sharon Horgan) har overtaget forpligtelserne. Og da slet ikke, da det viser sig, at der er flertal for at oprette et kor med banale popsange på repertoiret.

Rivaliseringer mellem de to kvinder bliver optræk til flere muntre sammenstød, men der opstår også en vis samhørighed - ikke blot mellem Kate og Liza, men mellem hele kvindegruppen.

Omkring den uforlignelige Kristin Scott Thomas, hvis elegance og timing er en fryd for øje og øre, tegner en række ukendte skuespillerinder fine små portrætter af de ofte meget forskellige kvinder i gruppen.

Musikalsk er filmen også en fornøjelse, og sørme om ikke selveste Robbie Williams fra den gamle udgave af "Take That" ikke har stået for musikken.

Vi får også et gensyn med Mr. Emma Thompson alias Greg Wise, hvis medvirken i Jane Austen-filmen "Fornuft og følelse", man aldrig helt har glemt. Alderspuritanere bør dog bemærke, at Greg Wise er hele 6 år yngre end Kristin Scott Thomas, men - imod alle odds -- formår de alligevel at illudere et lykkeligt ægtepar.

Således fremstår SANGKLUBBEN på flere fronter som en opløftende filmfristelse.


 











 

I