-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

VORES MAND I AMERIKA

★★★★★

Titlen bringer mindelser om Carol Reeds Graham Greene-filmatisering "Vor mand i Havana" med Alec Guinness, men Christina Rosendahls nye spillefilm VORES MAND I AMERIKA bygger på en dybt alvorlig sand historie.

Efter succeser som "Festen", "Arven" og "Sommeren '92" føjer Ulrich Thomsen en ny glansrolle til CV'et som den kontroversielle diplomat Henrik Kauffmann. En i historiebøgerne overset mand, der ikke desto mindre synes at have haft en hel afgørende rolle i 2. verdenskrigs udfald set med dansk øjne.

Da den danske regering vælger at samarbejde med de tyske nazister, der har invaderet landet, vælger Kauffmann at gå politisk enegang. Han er overbevist om, at det på sigt tjener Danmark bedst, og uden juridisk bemyndigelse hjemland indgår han en aftale med amerikanerne om bl.a. Grønlands fremtid.

Hustruen Charlotte Kaufmann (bemærkelsesværdigt fremstillet af irske Denise Gough) spiller også en afgørende rolle i det politiske spil i kraft af hendes personlige relation til USAs daværende præsident Franklin Delano Roosevelt. Hendes loyalitet kommer dog på en prøve, da Henrik Kauffmann tilsyneladende også elsker hendes søster. Måske også derfor får deres mangeårige samliv en højdramatisk afslutning, der står i kontrast til deres bestræbelser på verdensfred.

Christina Rosendahl formår at engagere os i et relativt glemt men afgørende kapitel i Danmarkshistorien, og VORES MAND I AMERIKA fremstår derfor som årets hidtil vigtigste og vægtigste danske film.




 











 

I