-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

SER DU MIG

★★★★★

Hvor er det glædeligt, at også Teater Grob på Nørrebro nu kan slå dørene op for teater. Denne gang for et samarbejde med CoreAct, der stod bag den interessante Simon Spies-forestilling "Heidi".

SER DU MIG viser sig at være et sympatisk projekt om de mennesker, der ender på samfundets bund og de mennesker, der er skyld i det.

Abelone Koppel har nogle fine observationer undervejs, men nogen helstøbt og tilfredsfredsstillende forestilling bliver SER DU MIG aldrig i Anika Barkans iscenesættelse. Alt for meget tid bruges på sække, der smides op på scenen og på fordelingen af indholdet på scenen.

Teater Grob har oftest præsteret skuespilkunst på højt niveau, tænk bare på "Hjem kære hjem". Men i SER DU MIG er spillet under det sædvanlige niveau. Bevares, Mohamed Ali Osman har sine kække øjeblikke og Søren Møller Pedersen kan også virke rørende i sin fornedrelse, men vi bliver aldrig for alvor optaget af interaktionerne på scenen.

Forestillingens ubetingede stjerne er derfor scenografen og lyddesigneren Edward Lloyd Pierce, der via sit bevægelige loft udstyret med et utal af enlige el-pærer både skaber lys og luft til overklassen og gør tilværelsen træg og trang for underklassen. Det er mageløst.

Slutningen virker som noget, at resterne fra enhedslisten kunne have udtænkt, men i det mindste forlader vi Teater Grob småfnisende og med en kop lun løgsuppe i hånden.

 

(Michael Søby)


 











 

I