-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

I DEN NORDISKE SOMMERNAT

★★★★★


K - for Kultur er et ny initiativ i det fynske, hvor Kerteminderevyens direktør, skuespilleren Mads Nørby, forsøger at få mere kultur til området - også udenfor Kerteminde.

Denne eftermiddag skydes projektet i gang i Langeskov, hvor man finder det hyggelige Rønninge Forsamlingshus. Her sørger et sympatisk personale for, at man bl.a. kan nyde en god kaffe og nogle dejlige klassiske (lag)kager, inden det er tid til kulturindslaget.

Cabareten I DEN NORDISKE SOMMERNAT viser sig at være det helt rigtige valg. Både Kim Hammelsvang og Betty Glosted er tydeligvis på hjemmebane og lige fra deres overrumplende entre har de publikum i deres hule hænder.

Virtuost veksler de mellem morskab og alvor, og de har formået at sammensætte et udsøgt program hovedsagligt bestående af perler fra den nordiske sangskat.

Kim Hammelsvang formidler vittigt og opfindsomt fire episoder fra Ida og Bent Froms herlige visecyklus "Annas Ballader" om den stakkels Anna og den fæle Ronald. Morsomt er også hans forsøg på at synge Benny Andersens berømteste Svante-vise, hvor Hammelsvang uvilkårligt ender i en vild Poul Dissing-parodi. Helt bevidst naturligvis.

Betty Glosted synger på et forbilledligt svensk en række af de sange, som man troede tilhørte Monica Zetterlund, Lill Lindfors og Anita Lindblom, og gør dem til sine egne med både sødme og sjælfuldhed. Nakkehårerne rejser sig også af fryd, når hun formidler Tove Ditlevsens "Der er 2 mænd" med en finhed og en dybde, der får alle nuancerne frem. Sammen bekræfter disse numre, hvor dygtig og alsidig en kunstner Betty Glosted faktisk er blevet.

Vi bliver mindet om, hvor stor en rimsmed Povel Ramel virkelig var, og sange fra filmene "Helle for Helene", "Forelsket i København" og "Jeg er sgu min egen" bekræfter på lignende vis, hvorfor vi savner Bent Fabricius-Bjerre. Cabaretens uundværlige een-mands-orkester Ulf Starup giver os i tilgift et lille medley af Fabricius-Bjerre-melodier, så ikke et øje er tørt.

I DEN NORDISKE SOMMERNAT får os til at håbe, at sommeren ville vare evigt. Den munder ud i en række sange, der alle synes at relatere sig til corona-krisen, men som også rummer håb - trods alt.

 

(Michael Søby)


 






 











 

I