-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

GUD EKSISTERER,

HENDES NAVN ER PETRUNYA

★★★★★


"Gospod postoi, imeto i' e Petrunija" skulle være originaltitlen på den ene af ugens to makedonske premierefilm. En skæv feministisk komedie, der kommer hertil med en del priser fra diverse filmfestivaler.

Instruktøren (og filmens medforfatter) Teona Strugar Mitevska har da også formået at give et satirisk portræt af et religiøst forankret land, hvis traditioner ofte står i grel kontrast til de unges (og især kvindernes) ønsker om forandring.

Der bliver ballade i den lille by, hvor byens unge løver springer i vandet efter et kors, der ifølge legenden skulle bringe lykke og held til, der først når frem til det. Pigen Petrunya kunne i sandhed godt bruge lidt medgang og efter en ydmygende sexistisk jobsamtale mister hun for alvor modet og i desperation kaster hun sig i vandet. Skandalen bryder ud, da hun som den første kvinde nogensinde når korset først, og hele det mandsdominerede landsbysamfund bliver udfordret af hendes stædighed.

Zorica Nusheva er et overdådigt bekendtskab som Petrunya. En vild sjæl i en dejlig kurvet krop og en af filmårets mest bemærkelsesværdige unge skuespillerpræstationer. For denne Petrunya finder sig ikke i alt og har sin egen måde at gøre tingene på. En usædvanlig kvindeskikkelse - javist, men også en af filmsæsonens sande heltinder.

 







 






 











 

I