JEG TROR JEG ELSKER WONDER WOMAN

★★★☆☆☆

Wonder Woman er en tegneserie-figur, der i 70erne fik sin egen film- og tv-serie, og som i de seneste år har opnået fornyet popularitet via nye filmatiseringer med Gal Gadot i titelrollen.

Wonder Woman (også kendt som Diana – Amazone-prinsessen) har alverdens superkræfter og er genstand for beundring på Teater Grob. Ellen Hillingsø spiller hendes uperfekte fan med spektakulær garderobe, der bl.a. omfatter en gigantisk rød sag, der leder tanken hen på Ghita Nørbys moderkage-kjole, og en bizar croissant-kreation.

Ellen Hillingsø får selskab på scenen af Fine Glindvad, der på selvhøjtidelig vis synger om "tidevand i livmoderen" med en computerbehandlet stemme, der synes blottet for ægte følelser.

Ursula Andkjær Olsens tekst har litterære kvaliteter, men som dramatisk tekst fungerer den kun i passager og fremstår ofte alt for belærende og foredragsagtig. Iscenesætter Niels Erling gør hvad han kan, for at vi ikke skal kede os i Nicholas Nybros niveaudelte hudfarvede scenografi, der tilsyneladende er omgivet af (foster-)vand?

Ellen Hillingsø tegner og fortæller, og er afgjort bedst til det sidste. Hendes smittende vitalitet og sprogglæde bliver forestillingens redning, og det er hendes fortjeneste, at vi næsten tror på, at Andkjær Olsens masive ordmasser danner en helhed.

Faktisk er Ellen Hillingsø lidt af en Wonder Woman, men havde det ikke været bedre, hvis hun i højere grad have været den uperfekte sårbare fan? Vi tror, at Ellen Hillingsøs kvindefigur trods alt kan klare det meste, men havde en større kontrast mellem kvinden, og den Wonder Woman-heltinde, hun beundrer på TV, ikke være mere interessant?

Man forlader i al fald Teater Grob uden at elske Wonder Woman, men heldigvis stadig med et godt øje til Ellen Hillingsø.

(Michael Søby)