-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

TERNINGEKVINDEN

★★★★★★


"Farvel til hamsterhjulet" er navnet på en populær podcast-serie på Radio4, hvor vi møder en række individualister, der er sprunget af ræset og fundet deres egne livsveje. Om Christian Lollike har lyttet til disse eller ej vides ikke, men i al fald har han fået ideen til en forestilling om en kvinde, der bryder ud af den daglige trummerum og overlader det til en terning at bestemme.

På Teater Momentum i Odense, hvor forestillingen spiller, inden den drager til S/H i København, møder vi Lucia i Malin Rømer Brolin-Tanis skikkelse.

Lucia, hendes familie og venner indgår i Marie Chemnitzs vandrette hamsterhjul, der igen og igen drejer rundt til monoton musik i den hypnotiske åbningsscene. Et klaustrofobiske univers med syntetiske pausefisk, som man med rette frygter at komme i stime med , hvis man ikke tager nye valg i tilværelsen.

Sigrid Johannesens iscenesættelse viser både vilje og evne til stil. I forestillingens anden del (nej der er ingen pause) lader hun publikum bestemmer, og det kommer der flere løjerlige optrin ud af ude på gaden, hvor et videokamera på skift følger de medvirkendes ageren. Men samtidig taber William Lipperts dramatik højde, for der kommer mest pjank og pjat ud af denne lidt anstrengende afslutning på en ellers tankevækkende aften.

Samlet set forbliver TERNINGEKVINDEN et interessant eksperiment, og at man før forestillingen tilmed kan indtage nogle udmærkede juletapas, gør ikke besøget på Teater Momentum mindre attraktivt.
(Michael Søby)




 






 











 

I