★★★★☆☆
Det er efterhånden over et halvt århundrede siden, at man bemærkede Fabrice Luchini som forelsket teenager i Eric Rohmers mesterværk "Claires knæ". Siden har bl.a. leveret intelligent spil i seværdige film som "Selv i de bedste hjem", "Kvinderne på sjette sal" og "Potiche: Trofæ-fruen" – samt i "Hermelinen", der indbragte hans medspillerske Sidse Babett Knudsen en César-pris.
I PÅ KANTEN AF LIVET udgør han et udmærket makkerpar med den erfarne komedieskuespiller Patrick Bruel. De er nemlig typemæssigt forskellige – med Patrick Bruel som den sorgløse César og Fabrice Luchini som hans kronisk bekymrede ven Arthur. De har samme læge, og på grund af en misforståelse får César det indtryk, at Arthur er døende og flytter ind hos ham, selvom det i virkelighed er César, der burde have fået lægernes dødsdom.
Instruktørerne Alexandre de La Patellière og Matthieu Delaporte har formået at lave en ganske livsklog komedie om livet og døden, og trods emnernes tyngde rummer filmen også en vis lethed, understøttet af komponisten Jérôme Rebotiers ørevenlige musik.
Zineb Triki har en fin lille birolle som kvinden Randa, der er den sidste, som Arthur tiltror evnen til at hjælpe, men noget gange har man bare ikke ret.
PÅ KANTEN AF LIVET ("Le Meilleur Reste à Venir") er af den slags franske film, som man har savnet i en coronatid – uden at vide det.
