ORDET

★★★★★★

Marie og Kristen Madsen Sand fra Hug ventede barn, og den 26. oktober 1925 fødte Marie en dreng. Men både Marie og sønnen døde, og digterpræsten Kaj Munk stod for begravelsen. Her oplevede Munk den fundamentale tvivl, som hans skuespil "Ordet" kom til at handle om. Han skrev første udgave af stykket på fem dage, og blev selv bedt om at iscenesætte det på Aarhus Teater i 1932.

Anja Behrens’ Reumert-belønnede udgave havde premiere i 2020, men på grund af corona-nedlukningen blev stykket taget af plakaten længe før, at det var færdigspillet. Reumert-triumfen betød dog, at man havde et vis grundlag for at genoptage forestillingen på et senere tidspunkt, og gudskelov for det.

For ORDET er i Anja Behrens’ iscenesættelse blevet en æstetisk nydelse, men også meget andet og mere end det. De traurige men også gigantiske besættende sort-hvide billeder gør den barske natur til en medspiller godt suppleret en af suggesterende lydkulisse, der understreger, at der er stærke kræfter på spil.

Aarhus Teaters ensemble fungerer som en helhed, selvom der er blevet skiftet ud på rollelisten siden premieren. Man har set betydelige individuelle indsatser i andre opsætninger – også større end man er vidne til her – men Anja Behrens iscenesættelse vægter helheden højest, og det bliver i sidste ende et plus for forestillingen.

Det afsluttende mirakel kan fortolkes på mange måde, og selv efter at have set talrige opsætninger, synes ingen af dem ens, hvilket vidner om Munks emotionelle genialitet.

Anja Behrens giver slutningen en overraskende feministisk drejning, der får alvor får os til at se, hvilken mandeverden teksten udspiller sig i og er skrevet i. Det er et dristigt greb, men det lykkedes og giver forestillingen et overrumplende nutidigt islæt – uden at det føles som et overgreb på forlæget. En triumf af de største for Aarhus Teater.

(Michael Søby)