★★★★★☆
Sydhavn Teater overrasker med en vital femistisk teaterudgave af Martin Andersen Nexøs roman om DITTE MENNESKEBARN. Mange husker sikkert stadig Bjarne Henning-Jensens spillefilm af samme navn, der ligesom bogen forlængst har indskrevet sig blandt mesterværkerne i den danske kulturhistorie.
I Østre Kapel på Vestre Kirkegård fokuseres ikke primært på Dittes barndom. Mareike Mikat og Mille Maria Dalsgaard formår i deres periodesikre bearbejdning at skildre hele Dittes livsforløb på halvanden time. Ditte dør da også allerede i en alder af kun 25 år. Hendes skæbne synes ikke at være enestående.
Stofbleer, sengetøj og klæder til herskab såvel som tjenestefolk – alt hænges op og tages ned af de tørresnorer, der spiller så væsentlig en rolle i Laura Rasmussens originale scenografi. Vi får en direkte fysisk fornemmelse af det evige slid med vasketøjet, der kom oveni alle de andre pligter, hvis man var en ung kvinde som Ditte.
Samspillet mellem Mille Maria Dalsgaard og Maria Carmen Lindegaard er forbilledligt. Mille Maria Dalsgaards mandeportrætter fremstår desværre unødvendigt karrikerede, hvilket mænd dog ofte gjorde i datidens kvindebevægelser. Men som den forelskede håbefulde Ditte virker hun overbevisende og hendes generelle energi er et afgørende plus for forestillingen.
Maria Carmen Lindegaard kan kunsten at menneskeliggøre alle sine karakterer, og det er unægteligt mere interessant, når der er bund i selv den mindste birolle, end de hurtige overfladiske portrætter. Maria Carmen Lindegaard formår at bevæge os, ikke mindst da hun til slut spiller den slagne Ditte, der mister det umistelige.
Det sociale engagement løber som en rød tråd gennem forestillingen, og når "Internationale" pludselig hænger i luften til sidst, så virker det ikke påklistret, men som en naturlig – ja ligefrem poetisk – kulmination på Mareike Mikats dedikerede iscenesættelse.
DITTE MENNESKEBARN bliver derfor en vigtig sejr for Sydhavn Teater – det lover godt for fremtiden.
(Michael Søby)
