KÆLDERMUSIK

★★★★☆☆

Åh, hvor det dog klæder Bådteatret at spille en forestilling som KÆLDERMUSIK. Bertolt Brecht og Hanns Eislers univers vækkes i den grad til live i Jonathan Hjorths mageløse storbyscenografi. Benz og Kino synes at dyste om borgernes opmærksomhed via skiltene på de høje mørke og skæve bygninger, men bag ruderne gennem der sig menneskeskæbner, og det er dem, der interesser Brecht og Eisler.

Helene Gjerris giver disse skæbner stemme – og hvilken stemme! Gjerris formår at tilføre sin tyske diva mere end et strejf af levet liv, og ved at dyrke det mørke og dystre i sin gyldne røst får hendes diva et anstrøg af Hildegard Knef, en af Tysklands store skuespillere og kabaretstjerner.

Iscenesætter Rolf Heim, der selv er af tysk afstemning, sørger for, at vi hjælpes til at forstå de overvejende tysksprogede sange – og han får grotesk assistance af nogle godt brugte dukker.

Desværre synes man ikke at have overladt speaken til professionelle skuespillere, og det generer også, når dukkeførerne selv begynder at spille for meget med. Det fjerner faktisk fokus fra de dukker, der burde være i centrum i de pågældende scener.

Musikalsk set er vi i gode hænder hos duoen Jesper Egelund og Peter Fuglsang, der fra hver sin side af Bådteatrets lille scene spiller på 4-5 instrumenter, og sørme om de er ikke også synger en lille duet.

Iscenesætter Rolf Heim bør lige tjekke, at alle publikummer har frit udsyn til scenen, inden han holder premiere næste gang, men rent stilistisk kan man ikke klantre ham for noget.

KÆLDERMUSIK er måske ikke helt så klart i spyttet som nogle af Rolf Heims tidligere ting, men den er til gengæld rig på atmosfære og skønsang, og den kombination er i al fald værd at bruge en time på.

(Michael Søby)