★★★★★☆
Franz Léhars klassiske operette har undergået en gennemgribende forvandling forudsaget af Adam Price og Kasper Holten – med førstnævnte ansvarlig for sangtekster og dialog, mens sidstnævnte har stået for iscenesættelsen. Det er der kommet en storslået, vittig og tidstypisk forestillling ud af.
Er man gået for vidt – musikalsk som dramatisk? Ja da, men det tilgiver man gerne, når resultatet er blevet så generøst og imødekommende som her.
Vi er i en teaterverden, som scenografen Steffen Aarfing har realiseret i form af to overdådige halvkugler med ødselt fyldt. Tilsammen en lækkerbisken af en Mozart-kugle – undskyld, Léhar-kugle, hvor det imponerende ensemble slår sig løs i Ida Marie Ellekildes befriende kønsforstyrrede kostumer.
Dirigenten Vincenzo Milletarì giver musikken vinger – og både Det Kongelige Kapel og Operakoret er i hopla på denne premiereaften.
Gisela Stille synger så fortræffeligt som enken, der i denne opsætning fremstår mere manipulerende end glad, at man bærer over med, at replikbehandlingen ikke helt er på samme niveau.
Til gengæld finder Palle Knudsen en fuldkommen balance mellem sang og skuespill som Danilo, der her har meldt sig til realityshowet "Gift ved første knald" for derved at kunne erobre et nyt publikum. Men Palle Knudsen formår samtidig at give os et portræt af en moderne mand i krise, uden at det går ud over letheden, og det er faktisk en bedrift.
Morten Staugaard er som teaterdirektøren Zeta en forloren flæskefrikadelle af den mest ustyrlige slags med en virkelig skræmmende moderbinding. Som hans djøffer, den insisterende frøken Nielsen (gæt selv fornavnet!), opnår Lise Bostrup en personlig succes, for – lad os se det i øjnene – gud er djøffer!
Dénise Beck, Gert Henning-Jensen og en forrygende ekviperet Bente Eskesen lyser alle om i ensemblet, og bidrager til at gøre DEN GLADE ENKE 2.0 til en sand festaften. Her er præcise hug til den aktuelle politiske situation for kulturlivet, og takket være Kasper Holten og Adam Price sker det ikke med bøjet nakke.
Nu mangler vi bare, at landets mangemillionære – og der bliver stadig flere – tager ved lære af DEN GLADE ENKE 2.0 og i stedet for at donere en stor pengepris i eget navn til enkelpersoner, giver landets mest trængte teatre det løft, de har brug for lige netop nu.
Operaen burde dog kunne klare sig i det næste stykke tid, for DEN GLADE ENKE 2.0 både ligner og lyder som et tilløbsstykke.
(Michael Søby)
