★★★★★☆
Det burde være alle mennesker forundt at opleve ROMEO OG JULIE på Det Kongelige Teaters Gamle Scene mindst een gang i livet. I år er det et halvt århundrede siden, at balletten havde premiere i Frankfurt og den 20. december 2024 kan også den danske opsætning fejre 50-års jubilæum.
Denne aften glædede man sig især over Andreas Kaas som en helt bedårende Romeo. Ansigtet og kroppen ligefrem lyste af ungdom og energi, og vi var ikke et sekund i tvivl om selv hans mest komplekse følelser. Andreas Kaas bekræftede, at han ikke blot er en af Det Kongelige Teaters mest poetiske dansere, men også sin generations fineste skuespiller indenfor Den Kongelige Ballet.
Savnede man fra start Ida Praetorius’ flyvske sommerfugl af en Julie og forekom Wilma Giglios Julie næste komisk i sin afvisning af forældrenes foretrukne svigersøn-kandidat, så tog Wilma Giglio til gengæld revance med et ægte lidenskabeligt spil i de sidste afgørende scener.
Alban Lendorf poserede smukt som Lord Capulet sammen med Amy Watson som en nydelig Lady Capulet. Fremhæves bør også Alexander Bozinoff for en velgørende dynamisk Mercutio, hvilket netop gjorde Mercutios død så bedrøvelig.
John Neumeiers mesterlige koreografi viste sig atter langtidsholdbar, og alene den måde, de elskende bevæger deres hænder på, er stadig en lille ballet i sig selv.
Endnu engang frydede man sig over Jürgen Roses periodesikre kostumer holdt i fint afstemte farver, der afspejlede datidens malerkunst. Den enkle og alligevel fortryllende scenografi kunne på få sekunder skifte stemning – godt hjulpet af en fortræffelig lyssætning.
Findes der smukkere balletmusik end Sergej Prokofjevs udødelige toner til ROMEO OG JULIE? Næppe. Lutter vellyd strømmede op fra orkestergraven på Gamle Scene, hvor David Briskin forstod at svinge dirigentstokken. Også musikken på scenen fungerede optimalt.
ROMEO OG JULIE er stadig det bedste Den Kongelige Ballet har at byde sit publikum. Om det er et problem for Den Kongelige Balllet eller blot en kvalitet, må andre vurdere, for publikum var i al fald ikke i tvivl, og kvitterede også denne aften med stående bifald.
(Michael Søby)
