Til filmfestival i San Sebastián
Af Anne Højgaard
San Sebastián Film Festival 2021 bød på masser af kvalitet på trods af forudgående nedlukning med et kulturliv på stand by. Byen boblede af filmglæde, og der var igen gang i filmhold på gadehjørnerne i gang med at interviewe, journalister, der rapporterede hjem og selvfølgelig stjernerne, der gik parade på den røde løber.
Festivalen har altid haft en tone af arthouse over sig, og vinderfilmen i år var ingen undtagelse. Det rumænske familiedrama Crai Nou/Blue Moon om en kvindes vej ud af fornedrelse og en voldelig dysfunktionel familie indkasserede hovedprisen, Den Gyldne Musling, mens instruktørprisen gik til en overvældet og glad Tea Lindeburg for den danske film Du som er i himlen. Ikke nok med det, så løb den nu 16-årige Flora Ofelia Lindahl med prisen for bedste skuespiller i samme film, hvor hun spiller en pige, som pludselig står med et stort ansvar og må blive voksen fra den ene dag til den anden.
Filmens handling udspiller sig i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor kvindernes rolle i livet var meget fastlagt, og hvor mange strukturer i samfundet samtidig var under forandring. Det er 2. år i træk, at det er danske skuespillere, der løber med skuespillerprisen i San Sebastián, sidste år gik prisen til de fire hovedroller i Druk af Thomas Vinterberg.
Også på den spanske og latinamerikanske side af filmudbuddet var der godbidder at hente. I kategorien Horizontes Latinos blev vinderen Prayers for the stolen fra Mexico, der altid er leveringsdygtige i film, der er internationalt interessante. Her følger vi en mors kamp for at redde sin teenagedatter og hendes to veninder fra at blive kidnappet af narkokartellerne i det nordlige Mexico og solgt til sexhandel – en problematik, der desværre er helt reel.
Også fra Argentina var fokus på kvinder i filmen Camila comes out tonight, der deltog i hovedkonkurrencen. Camila er gymnasieelev og flytter ind til storbyen Buenos Aires. Her kommer hun på en traditionel skole, hvor pigerne mest er til pynt og til fornøjelse, og da abort indtil for nylig var forbudt i Argentina, kan det nemt ende med en farlig og ulykkelig situation for pigerne. Men men – det forfriskende nye ved Camila comes out tonight er, at hele situationen er nytænkt, hovedkarakteren er ikke i nogen offerrolle, pigetemaet er også forfriskende nyt og det hele slutter måske lidt manifest-agtigt – men bestemt meget oplivende og overraskende og 2020-agtigt, når man tager Argentinas nylige historie i betragtning, hvor man har set store og kreative oprør og aktioner på gaderne i kampen for fri abort.
Fra Spanien var den vigtigste film uden tvivl Maixabel, en film af Iciar Bollaín, som tidligere har glædet os med film som Flowers from Another World (1999), Ta´mine øjne (2003), The Olive Tree (2016) og senest hendes fantastiske bio-pic Yuli (2018) om den cubanske danser Carlos Acosta, som desværre ikke har haft premiere herhjemme. Denne gang har Iciar Bollaín taget fat i det meget varme og delikate emne om Baskerlandets forsoning mellem dem, der led under terrororganisationen ETA’s mangeårige forfølgelse og likvideringer af politikere og politifolk og så de ETA-terrorister, som sidder fængslet, og som ofte er en del af det samme lokalsamfund som deres ofre.
Maixabel Lasa, som er hovedpersonen i filmen, er enke efter den baskiske politiker Juan María Jáuregui, som blev skudt ned på åben gade i et ETA-attentat, da man mente, at han var en forrædder og heller ikke betalte tilstrækkeligt i beskyttelsespenge til ETA. Maixabel Lasa var en af de første, der indvilligede i at mødes med sin mands morder i et forsoningsprogram, som er iværksat i Baskerlandet, og filmen fokuserer især på disse møder, på samtalerne mellem de to parter og på omgivelsernes reaktioner, herunder de børn, der mistede deres far.
Filmen holder sig helt og fuldt til de virkelige begivenheder, den fortæller om, hvilket nok er særdeles klogt i den nuværende situation, hvor man først lige har taget hul på at forsøge at bygge bro over de dybe sår, konflikten har skabt i det spanske samfund.
Javier Bardem brillerede atter – denne gang som selvfed fabriksejer – i The Good Boss, nyeste film fra den spanske Ken Loach, Fernando León de Aranóas. Hans hjerte er altid hos de arbejdsløse og andre marginaliserede grupper i samfundet, og der har det ligget, siden han debuterede med den uforglemmelige Mandage i Solen (2002), og selv om han denne gang har bevæget sig over i komediegenren, er denne film ikke nogen undtagelse.
Ironien er til at tage og føle på, replikkerne elegant turneret og man morer sig kosteligt, mens man glæder sig over Javier Bardems præstation som direktøren, der må skrue mere og mere ned for charmen efterhånden som hans medarbejdere ikke vil finde sig i mere. Spansk humor, når den er bedst, og nu også Spaniens officielle bud på en Oscar-vinder i kategorien bedste udenlandske film.
