HÜBBERIET 2

★★★☆☆☆

Efter 12 år skal det endelig være slut med "Hübbberiet" på Det Kongelige Teater. Kunsterisk set har det unægteligt også været nogle ujævne forestillinger, vi er blevet præsenteret for, men den skamløse titel på disse kulturelle brokkasser kan i det mindste siges at afspejle den royale balletmesters behov for at være i centrum.

Temaet for den sidste udgave af Hübberiet på Det Kongelige Teaters Gamle Scene blev defineret som "Fortid – Fremtid" og lagde festiligt ud med "Meet Cute", vinderen af koreografi-konkurrencen Copenhagen Made på Tivolis Pantomimeteater.

Robert Thomsen, der selv er en glimrende danser, har skabt en drøncharmerende trekantskomedie, som de tre karismatiske dansere – Jennifer Wagstaffe, Vincent Vernal og den nyligt Reumert-nominerede Jonathan Chmelensky – gav en legende lethed.

Herefter fulgte en ejendommeligt indslag, hvor videnskabsjournalist Lone Frank forklarede, hvordan arv påvirker mere end miljø i forhold til vores kulturelle smag.

Sebastian Pico Haynes dansede herefter en smuk og meget personlig solo, UNSPOKEN af Paul Lightfoot, med musikalsk assistance af Alexander McKenzie, Josefine Dalsgaard, Andreas Bernitt og Jacob La Cour.

Storytelleren Per Helge Sørensen fortalte muntert og lidt gammeldags om, hvordan han selv fik smag for ballet, og forud for pausen skulle Nikolaj Hübbe lige vise os, hvordan han iscenesatte Wilma Giglio og Ryan Tomash, inden vi fik en bid af den aktuelle udgave af "Don Quixote".

En ganske talentfuld sangerinde ved navn Svea S gav os tre numre ledsaget af musikerne Peter Juul og August Korsgaard, men ligesom videnskabsjournalisten hang det ikke rigtig sammen med aftenens øvrige program.

Nikolaj Hübbe vil i det kommende år lave en form for koreografi-kursus på Det Kongelige Teater – og det er en god ide – omend forbeholdt teatrets egne folk, hvilket dog ikke hænger helt sammen med den rummelighed, som Den Kongelige Ballet synes at stræbe efter.

Vi fik en smagsprøve i form af den lovende koreograf Matteo di Loretos "Barocatta", og han fik efterfølgende lov til at modtage publikums hyldest sammen med sine dansere Nico Janssen og Tomoka Kawazoe. En ære der dog ikke blev koreografen Robert Thomsen til dels efter hans royale debut som koreograf først på aftenen.

Klokken havde rundet de 22, da vi blev præsenteret for en film med klip fra en række af de tidlige Hübberier. Stort set ingen af disse klip havde noget med dans at gøre, men Nikolaj Hübbes introer fik derimod rigelig plads. Pinligt.

Herefter gad et noget uroligt publikum tilsyneladende ikke høre på den stakkels koreograf Gregory Dean, men foretrak til gengæld en dansesekvens fra hans kommende forestilling "Gotta Dance" til musik fra Judy Garland-filmen "En stjerne fødes". Danserne Holly Dorger, Sebastian Pico Haynes og Guilerme de Menezes var alle i hopla, og således kan vi i det mindste glæde os til noget i den kommende sæson.

(Michael Søby)