REVYEN I HELSINGØR 2022

★★★★☆☆

Allerede inden revyen REVYEN I HELSINGØR går i gang bliver man i godt humør, for Restaurant Strejf har atter kreeret en fortræffelig revymenu, som indtages i Industriforeningens hyggelige teatersal i Stengade 51 forud for forestillingen.
"Lige på grænsen" er undertitlen på REVYEN I HELSINGØR anno 2022, og det tema introduceres allerede i åbningsnummeret.

Kapelmester, komponist og pianist Catrine Frølund har desværre ikke en solosang i år, men sørger dog for, at såvel de fire skuespillere som publikum forkæles med de musikalske arrangementer.

Med navne som John Mogensen, børnenes Bamse samt Hr. og Fru Skjold Hansen fra "Matador" på scenen kan man ikke beskylde REVYEN I HELSINGØR for kulturel fornyelse, men til gengæld er man ganske godt på bølgelængde med revyens publikum. Iscenesætter Mads M. Nielsen har dog allerede meldt ud, at han stopper i år, men han kan bestemt være sin indsats bekendt i lighed med alle de medvirkende.

Dan Schlosser undskylder stadig, men kan også agerer hooligan, der tilsyneladende foretrækker vold fremfor at følge med i fodboldkampene. Men som til sidst viser sig at være tilknyttet en vuggestue. Schlosser kan også stadig foredrage en vise, omend teksten "Havn" hører ikke blandt aftenens bedste.

Le Münster-Svendsen liver op med godt humør og en smuk sangstemme, men hendes glansnummer er altså stifteren af Dyrepartiet, en højrøstet lokalpolitiker af værste slags. Desværre et lidt for langt nummer.

Simon Nøiers kan både synge og danse, og især nummeret "Deja Vu" af duoen Jantzen og Aagaard gør lykke. Men han overrasker mest som en mand med en virkelig særegen lidelse, der kommer til udtryk gennem diverse dyrelyde.

Sune Svanekier formår at more, hvad enten han optræder i et gakket dyt-båt nummer eller gi’r den som Axel Strøbye. Men glansnummeret – aftenens sjoveste – er "Bedre aldrig end sent" – med musik af Catrine Frølund og tekst af Kristian Jensen.

Ukraine fylder en del – måske for meget? – i REVYEN I HELSINGØR anno 2022, og tekstniveuaet svinger en del, men revyen er stadig helt sin egen og bestemt et besøg værd.

(Michael Søby)