KAMMERBALLETTEN 2022

★★★★★☆

Kammerballetten er tilbage på Takkelloftet i Operaen, og forventningerne er ikke blevet mindre siden den første opsætning modtog en Reumert som årets bedste danseforestilling. Men forventninger indfries i den nye forestillling med den passende titel KAMMERBALLETTEN 2022.

Koreografen Ilya Jivoy lægger stærkt ud med "Unio", hvor kontrasterne mellem fælleskab og individualisme belyses gennem forførende dans understøttet af pikante kostumer til "Plainscapes" af Peteris Vasks. En passioneret Ryan Tomash løber med vores opmærksomhed stærkt forfulgt af en statuarisk og dog ilter Marcin Kupinski, men Alexander Stæger også yder en fin indsats denne aften flankeret af Emma McKenzie og Stephanie Chen Gundorph, der tilsyneladende har mindre spændende materiale at arbejde med.

Alba Nadal får derimod mulighed for at stråle i "When The Sun Is Down", og spørgsmålet er om hun nogensinde har været bedre og mere fri i sine udtryk end her? Koreografen Kevin O’Day får i al fald det bedste frem i hende til tonerne af Franz Shuberts besnærende "Trio" (opus 100).

Tobias Praetorius, der efterhånden er ligeså berømt for sine koreografier som for sin lidenskabelige dans, overrasker med en nærmest lyrisk pas de deux sublimt udført af Mayo Arii og Alban Lendorf, der virkelig klæder hinanden på et dansegulv. Johannes Brahms "Trio" (opus 8) låner dybde til balletten, der har fået titlen "Neue Bahnen".

Efter pause møder vi en kvinde på randen af nervøst sammenbrud. Koreografen Ella Rothschild har givet danserinden Maria Kochetkova er virkelig originalt bevægelsesmønster at arbejde med, hvor det de højdramatiske følelser helt bevidst grænser til det komiske, alt imens vi får en fysisk forklaring på, hvor der ligger en mand rullet ind i et tæppe på scenen. Mandens forhistorie danses med glød af Sebastian Kloborg over for den forrygende Maria Kochetkova, der får lejlighed til at demonstrere en forbløffende teknik til Schuberts smertefulde musik (opus 600 og 960).

Koreografen Juliano Nunes leger frækt men ikke uden humor med kønnenes grænser eller mangel på samme i "Lost In Time". En vital dansekvartet bestående af Astrid Elbo, Ève-Marie Dalcourt, Sebastian Haynes og – ikke mindst – Toon Lobach giver os en fornem afslutning på en glimrende balletaften.

Den dristige men dragende musik er af Alexander McKenzie, manden bag Kammerballetten og forestillingens mesterlige pianist i forbilledligt samspil med pianisten Niklas Walentin og cellisten Jacob la Cour. Netop den levende musik bidrager til at gøre KAMMERBALLETTEN 2022 til en nærværende og atmosfærerig oplevelse.

(Michael Søby)