★★★★☆☆
Ken Loach har ikke levet forgæves og hans indflydelse gør sig i den grad gældende i Clio Barnards sympatiske kærlighedskomedie om ALI & AVA.
Men samtidig med at filmens kærlighedshistorie forekommer en anelse postuleret, så har filmen ikke bare socialpolitisk kant og også et mere tidsvarende blik på de etniske og musikalske forskelle i den forsømte by Bradford.
Viceværten Ali har svært ved at erkende, at den kvinde han stadig er tvunget til bo sammen med, ikke længere er hans kone, men da han møder undervisningsassistenten Ava slår det pludselig gnister.
Ava har dog en fremmedfjendsk søn, der i mere end een forstand går i sin afdøde fars fodspor og selvom hun har svær ved at stå for Alis til tider bizarre form for humor, så har hun også sit at se til på jobbet og på hjemmefronten.
Adeel Akhtar og Claire Rushbrook er ganske kære som ALI & AVA, og er man meget romantisk anlagt, køber man nok deres fælles historie som romantisk hverdagsrealisme.
Ken Loachs film rummer mere vrede og i særdeleshed indignation, hvorimod Clio Barnard formår at omslutte alle sine karakterer med empasi, også selvom de ikke fortjener det.
Men som date-film har ALI & AVA afgjort potentiale, og man kan dårligt bebrejde Clio Barnard, at hun har et stort hjerte.
