NOK

★★★★☆☆

af

Silas Holst

Forlaget Gyldendal

Da Silas Holst tidligere på året modtog en Reumert for årets mandlige hovedrollepræstation i "Kinky Boots" på Det Ny Teater, cementerede han samtidig, hvor langt han var kommet i sin mentale udvikling. Efter i flere år at være genstand for mobning og det der er værre på de sociale medier, har han efterhånden fået nok og tager derfor til genmæle i den bog, der ganske passende har fået titlen NOK.

Lidt over 250 kapitelinddelte sider, og af de 11 kapitler har de ni en hovedperson med en konkret holdning til had og mobning på de sociale medier: Eksperten, moren, psykologen, skolelæreren, politibetjenten, politikeren etc. Alle med nogle brugbare inputs blandt andet til, hvordan man håndterer had og mobning i cyperspace.

Mest spændende er dog kapitlet, hvor en nu mentalt styrket Silas skal have møde med et af de mennesker, der bl.a. kaldte ham skabsbøsse på nettet. Mødet går ikke som planlagt, men de får da en samtale, der får afdramatiseret den ubehagelige net-kommentar. Det viser sig, at personen, der kom med kommentareren overraskende nok var lesbisk og derfor burde vide bedre, end at bruge den slags ord på nettet – uanset intentionerne.

Bogen munder ud i 10 gode råd og en enkel huskeregel, der især synes at have relevans for børn og unge. Men en generelt venligere tone i debatter på nettet er godt råd til alle brugere – uanset alder.

(Michael Søby)