MUMIFARS EVENTYR

★★★☆☆☆

Interessen for Tove Jansson og hendes forunderlige beretninger om Mumitroldene er ikke blevet mindre siden den glimrende portrætfilm "Tove", der p.t. kan streames gratis på Filmstriben.

Cinemateket har i den forløbne vinter også gjort en glimrende indsats for at udbrede kendskabet til Mumitroldene og kvinden, der skabte dem, og nu får den seneste Mumi-film, MUMIFARS EVENTYR, dansk biografpremiere som forårets første familiefilm.

MUMIFARS EVENTYR ("Muumipapa Seiklused") tager sig udgangspunkt, da Mimi er henvist til at ligge i sengen efter et grimt hvepsestik. Mumifar forsøger at kvikke hende op med fortællinger fra sit eventyrlige liv.

Den megen livsfilosofi vil sikkert appellerer mere til pædagogiske voksne end legesyge børn, men giv alligevel filmen en chance, for det er altid godt for børn at se Mumi-film og nogle gange har de voksne altså også ret.

Man nyder også af de danske skuespillerpræstationer i den danske version, for Mumi-filmene giver ofte mere plads til fordybelse end mange af de hektiske Disney-film. Således kan man denne gang blandt andre glæde sig over Caspar Phillipson som Mumifar, Le Münster Swendsen som Mumimor og Allan Hyde som Mumitrolden.

I rollen som fortælleren nyder man nyligt afdøde Stig Hoffmeyer, som i al fald blev skånet for at se sit navn stavet forkert på cast-listen…