Forside

logo logo logo

 

LONE SURVIVOR
★★★★★

Mark Wahlberg har ikke bare slået sit navn fast som en populær og overraskende alsidig skuespil, men i særdeleshed også som en ferm producent med flere Oscar-nominerede film bag sig. LONE SURVIVOR opnåede da også et par nomineringer for filmens lydside, og man glæder sig også over Steve Jablonskys opmærksomme blik bag kameralinsen. I det hele taget fungerer LONE SURVIVOR godt rent teknisk, men den tegner det velnok mest frastødende billede af en krigszone, siden Steven Spielbergs "Saving Private Ryan".

Instruktøren og manuskriptforfatter Peter Berg savner det fornødne perspektiv på denne autentiske heltehistorie fra Afghanistan, og svælger unødigt i de rædsler, som en gruppe soldater udsættes for. Men i det mindste ender vi ikke i stupid rambo-stil, selvom Peter Berg mod slutninger tyr til halvvammel sentimentalitet omkring en lille afghansk dreng og den obligatoriske montage med fotos af virkelighedens helte.

Wahlberg spiller sædvanen tro hovedrollen og har valgt at omgive sig med flere af branchens hotte yngre fyre (bl.a. Emile Hirsch og Taylor Kitch, som vi snart skal se i HBOs store TV-satsning "The Normal Heart".) Nen man har næsten svært ved at genkende dem i kampens hede på grund af skæg, blod, snavs samt diverse former for militærudstyr. Og når Wahlberg så sætter sig på alle egentlige spillescener, så bliver resultatet desværre lidt skuffende.