Forside

logo logo logo

 

KRONPRINSEN OG DANMARK
★★★★★

At lave en komedie om Kongehuset synes på een gang oplagt og lidt letkøbt. I al fald kræver det en god ide, hvis man vil nå ud over revystadiet og den ambition fornemmer man sådan set på Nørrebro Teater.

Samtidig har man med Mick Øgendahl i hovedrollen forlovet sig med en særlig plat form for folkelig humor og det kunne godt have været blevet en spændende cocktail. Det kan være nemlig være helt forsvarligt at være plat, når bare sammenhængen er sjov.

Men humoren mangler i betænkelig grad i Jacob Tingleff og Vivian Nielsens manuskript. Intentionerne om at lave en forestilling, der sætter spørgsmåltegn ved monarkiet, skaber alt for mange løftede pegefingre til, at humoren kan ånde frit.

Flere af skuespillerne bør roses for deres præcise accenter - i særdeleshed Christine Gjerulff som Prinsesse Mary, men også Karin Bang Heinemeier og Benjamin Kitter som henholdsvis sladderdronningen Bodil Cath og afdøde Dronning Ingrid har fine sproglige detaljer.

Derimod er Meike Bahnsen ganske umorsom som dronning Margrethe og Thomas Mørk leverer blot sit eget lille show som Prins Henrik, men det er der nogen, der vil være tilfredse med. Anders Juul har forestillingens mest utaknemmelige rolle som Prins Joachim, og får kun mulighed for at stråle, når han danser.

Og Øgendahl? Tja, han forbliver Øgendahl, selvom viljen til at spille kronprinsen bestemt er tilstede. Man kan håbe, at den chef, der overtager efter direktør Kitte Wagner, får frie hænder til at skrotte ideen med, at komikere partou skal gøres til hovedrollespillere.

Heinrich Christensen har som altid styr på det ydre show, men atter engang leverer han en forestilling uden sjæl. Glat
upersonlig underholdning med sej computergrafik og skægge scenografiske detaljer - men i et smagløst og uoverbevisende univers, som gør, at den royale satire falder til jorden. Ikke med et brag - men med en prut!