Forside

logo logo logo

 

HENDE
★★★★★

Spike Jonze har altid hørt blandt USAs mest opfindsomme manuskriptforfattere/instruktører og HER kan på flere måder ses som kulminationen på en bemærkelsesværdig karriere.

Den foregår i en eminent designet fremtid, hvor den altid fascinerende Joaquin Phoenix har fået sig en elektronisk sekretær. Da hendes stemme leveres af den sensuelle Scarlett Johannson, varer det ikke længe førend han forelsker sig i hende. Det sker samtidig med, at veninden (den altid velspillende Amy Adams) bliver forladt af sin kæreste.

Uden brug af effekter men ved hjælp af et stramt lille manuskript inddrages vi i filmens kærlighedshistorie, som Jonze får gjort troværdig uden at blive al for prætenciøs. Filmens virkelige storhed ligger dog i, at den sætter fokus på vores afhængighed af computere. For forelskelsen sker ikke uden personlige omkostninger, og den udvikling gør HER til en af årets mest relevante amerikanske film.