Forside

logo logo logo

 

HUN HAN HØN
★★★★★

Fire nøgne mennesker - to mænd og to kvinder - står på scenen. De klæder sig på - og vi bemærker, at de gør det på forskellig vis. Denne forskel bliver understreget, da de senere bytter tøj - og mændene kommer læbestift og øjenskygge på, mens pigerne spiller med musklerne i det fiktive spejl. Da de er færdige, begynder de at bolle en sofa...

Replikkerne er - gudskelov - få, for de der er, har man det svært med, og bortset fra lidt grådkvalt sofasnak om b.a hvor få kvinder, der medvirker i programmet Deadline, så er der ikke meget substans i denne besynderligt kønsløse forestilling.

Anette Katzmann og Sandra Yi Sencindiver forsøger i det mindste at tage deres kønsskifte alvorligt, men Gerard Carey Bidstrup holder sin drag-optræden ud i strakt arm, så den mest af alt minder om et flovt indslag ved en polterabend. Omvendt virker Hassan Preisler alt for selvnuttet, når han agerer blød mand. Anette Katzmann har muligvis den sikreste replikbehandling, men mangler scenisk karisma, men den har Sandra Yi Sencindiver heldigvis - ikke mindst i sit katteagtige stripnummer, der pludselig får kant, da hun afslører en bule i Bjørn Borg-underbukserne.

Iscenesætteren Tove Bornhøft står for den kvikke aflevering af det tvivlsomme materiale - som hun desværre også er medansvarlig for at skrive. Trods det spændende udgangspunkt fremstår HUN HAN HØN som lige i underkanten af, hvad man kan byde et publikum.

Musikken, der spænder fra Savage Rose og Nancy Sinatra til Beyoncé og Spice Girls, virker dog velvalgt, og de medvirkende imponerer - om ikke andet - så ved deres uforfængelighed.