RIO 2 – 3D

★★★☆☆☆

Allerede under fanfaren, der ledsager 20th Century Foxs logo, aner man sambarytmerne. For heldigvis spiller musikken også denne gang en væsentlig rolle i det filmiske univers.

Instruktøren Carlos Saldanha, der også havde en heldig hånd med Ice Age-filmene, søger for, at gensynet med Rio ikke skuffer. Men vi befinder os desværrre mest i regnskoven – hvor der faktisk ikke sker alverden.

Figurerne morer stadig, men det er ligesom i pingvin-filmene “Happy Feet” den festlige brug af kendte sange – ofte hentet fra musicalens verden – der giver plus på kontoen. Vokalt scorer både Burhan G. og Louise Fribo topkarakterer.

Men som altid savner man nogle stille passager i filmen og efter 101 minut er både øjne og øre trætte. Og man havde nok nydt 3D-effekterne i en vild “fodboldkamp” mere, hvis ikke man var blevet så overstimuleret undervejs.