Forside

logo logo logo

 

DET STORE STILEHÆFTE
★★★★★

Et af filmårets store overraskelser er det ungarnske krigsdrama DET STORE STILEHÆFTE - KRIGSDAGBOGEN af János Szász.

Danske teatergængere kender stoffet for en med rette prisbelønnet børne- og ungdomsforestilling af samme navn.Men til trods for, at filmens hovedroller spilles af to tvillinge-drenge, er dette på ingen måde en børnefilm - og selv hærdede unge kan ikke undgå at blive påvirket af den barske handling.

Ved anden verdenskrigs begyndelse tvinges en ung mor til at efterlade sine to tvillingedrenge hos den mor, som hun har
forsømt at besøge i årevis. Det forstår man sådan set godt, hun ikke har, for magen til grum bedstemor skal man lede længe efter i filmhistorien. Børnene må sove udenfor, indtil de har gjort sig fortjent til at komme ind, hvor de bliver spist af med en smule suppe og tæsk fra morgenstunden.

For at klare disse udfordringer træner tvillingerne hinanden i at tåle smerte, alt imens de skriver deres oplevelser ned i et
stilehæfte. Vi oplever deres møde med pigen de ganske sigende kalder "hareskår" og deres særdeles nære venskab med en tysk officer (danske Ulrich Thomsen). Men vi aner også hvilke afsagn børnene må lide og hvilken frysende ensomhed, der venter dem.

DET STORE STILHÆFTE - KRIGSDAGBOGEN er en af filmsæsonens mest uafrystelige filmoplevelser - en øjeblikkelig filmklassiker og en anderledes film om krigens konsekvenser for samfundets udsatte.