Forside

logo logo logo

 

THE SALVATION
★★★★★

Er det tilladt at være træt af Mads Mikkelsen? Jo, han hører vel stadig blandt vor største filmnavne, men om talentet fuldt
ud står mål med positionen, er straks mere tvivlsomt. Vel var han god i "Jagten", men han slog hverken til i "De 3 musketerer" eller som komponisten Stravinsky i den ringeste af de to coco Chanel-film. Den ensformige diktion og det i lange passager udtryksløse ansigt koblet med en irriterende mumlen gør i al fald, at man godt kan få nok.

Nu prøver han kræfter med western-genren og passer sådan set ind i det mandehørmende univers, som instruktøren Kristian Levring, den mest usynlige af Dogme-brødrene, har skabt. Western-film i dansk regi forbindes primært med nogle ujævne Dirch Passer-komedier om "Præriens skrappe drenge", men Levring forsøger at tage miljøet alvorligt, og stjæler i den forbindelse lidt fra klassikere som "Shane - den tavse rytter" og "Sheriffen", samt en del fra den mere underlødige spaghetti-westernfilm "Vestens hårde halse".

Nydelige billeder og en pæn produktion kan dog ikke skjule, at THE SALVATION er en sær overflødig film. Levring har tidligere vist talent for at tilføre sine projekter en vis dybde, men han har aldrig været en instruktør af vigtige film. Og der er noget i denne genrehyldest, der ikke fungerer optimalt.

Pigerollerne virker intetsigende, når man tager i betragtning hvilke gæve kvindfolk, der har befolket western-film fra 30erne og fremefter. Da vor helt endelig får selskab af sin danske hustru efter 7 års adskillelse ligner hun en Elvital-reklame på trods af flere ugers rejse. Eva Green fremstår ligeledes som en skamferet fotomodel i en væmmelig martyrrolle og spiller hele filmen i samme tone.

Mikael Persbrandt bruger tilsyneladende al sin energi på at tale dansk, og bedst virker faktisk Jonathan Pryce (Cannes-vinder for Christopher Hamptons "Carrington") som lusket bedemand. Den tidligere fodboldspiller Eric Cantona passer typemæssigt fint ind i denne machoverden, men et evt. skuespillertalent svigter ham fatalt.

Filmens roller mangler også i flere tilfælde psykologiske lag, og især skurkerollerne synes næsten ufriviligt komiske. Overskurken går således ikke af vejen for at dræbe gamle koner, børn og krøblinge, og Levring har da også skruet en del op for volden i forhold til de western-film, som John Ford instruerede så mesterligt.

Kasper Windings musikvalg lægger sig et fornuftigt sted mellem ordinær filmmusik og Ennio Morricones toner til diverse Sergio Leone-film. Man savner dog mere af den klassiske western-lyd samt en signatursang - så langt fra "Sjæl i flammer" som muligt.

Ingen formår at skjule, at Kasper Levrings film er blottet for relevans. Det Danske Filminstitut har støttet filmen med et mange millioner danske kroner, så man må nok have lov at spørge: Hvorfor?