Forside

logo logo logo

 

TRANSFORMERS: AGE OF EXTINCTION - 3D
★★★★★

Det seneste afsnit i TRANSFORMERS-serien må allerede nu være topkandidat til Oscaren for bedste visuelle effekter. For sjældent har man set 3D-mulighederne udnyttet så raffineret og på så mange forskellige måder.

Manuskriptmæssigt kan man også mærke forbedringer - især i skildringen af familierelationerne mellem far og datter. Morsomst forekommer replikvekslingerne mellem faderen og datterens nyeste kæreste.

Mark Wahlberg har godt fat i faderens vanskeligheder ved at acceptere, at datteren snart er voksen. Og så virker han stadig overbevisende i filmens mange actionsekvenser.

Alt for mange fristes man dog til at sige, for TRANSFORMERS: AGE OF EXTINCTION har eet meget væsenligt problem. Den virker alt for lang - og efter godt to en halv time bliver man desværre mæt af effekter, længe inden vi er nået i mål. Så selvom man aldrig drager instruktøren Michael Bays håndværksmæssige kunnen i tvivl, så virker to en halv time som for meget af det gode.