Forside

logo logo logo

 

HERCULES - 3D
★★★★★

Kender man kun historien om HERCULES fra Disney-tegnefilmen af samme navn, får man noget af et chok, når man ser denne efter eget udsagn "sande" udgave af Hercules-legenden. Sangene og til en vis grad også humoren er væk, og istedet satses på en kødlig (og kedelig) maskulin råstyrke personificeret af Dwayne Johnson.

Omkring ham ses mere eller mindre bedagede britiske skuespillere som Peter Mullan og Rufus Sewell. Mest liv er der i veteranerne Ian McShane og John Hurt, men måske navnlig i det lille stjernefrø Reece Ritchie, hvorimod samtlige kvinder reduceres til anonymitet.

Instruktøren Brett Ratner foretrækker at spille med musklerne på effektplan, men på det område er han allerede overgået denne sommer af den både storslåede og underholdende "Guardians of the Galaxy". Og selvom HERCULES ikke kan siges at være en decideret ringe film, så virker den altså temmelig unødvendig.