Forside

logo logo logo

 

AMAZONIA - 3D

★★★★

Glem alt om "Abernes planet". Filmsæsonens bedste dyrepræstation finder man i den semidokumentariske spillefilm AMAZONIA, hvor kapucineaben Saî imponerer med et utal af udtryk.

Saî er opvokset i fangenskab, men efter et flystyrt havner han pludselig midt i Amazonas jungle, hvor det vrimler med forunderlige bæster i alle størrelser.
Man kan godt være lidt bekymret for, om det arme kræ virkelig har nydt alle optagelser, menvælger at lade instruktørens tydelige omsorg for og kærlighed til de vilde dyr dominerer hovedindtrykket.

Thierry Ragobert har i al fald begået et overvældende billedskønt værk, der byder på de flotteste naturoptagelser fra Amazona, man mindes at have set på det store lærred ­ og så i 3D!.

Helt uden ord inddrages vi i dyrenes verden, og lever med i Saïs højdramatiske møde med en ny verden. Og kan ungerne ikke sidde stille i halvanden time til denne skønhedsåbenbaring, så er det deresog forældrenes fejl ­ ikke filmens.