Forside

logo logo logo

 

HVOR KOM DEN FRA?

★★★★

Jacob Morild er ikke blot Café Livas kyndige direktør, han har også lavet stand-up shows, før det hed stand-up. At han stadig kan sit kram kan man ved selvsyn konstaterer i forestillingen HVOR KOM DEN FRA? Her giver han også eksempler på sit ikke ubetydelige sangtalent og han har sågar komponeret flere af sangene. Bedst forekommer dog Jan Rørdams "Da vi fik nok", men det skyldes også Morilds tekst.

Få kunstnere kan fylde et godt show udelukkende med egne tekster, men Morild kan. Hans evne til at gribe en reaktion hos publikum fornægter sig heller ikke, og så formår han at vende enhver situation til sin fordel - f.eks. når guitaren bare ikke vil stemme.

I HVOR KOM DEN FRA? er det dog som tekstforfatter, at han imponerer allermest, for det generelle tekstniveau ligger over de fleste af sæsonens mere resourcestærke revyer. Materialet har han formået at føre helt up-to-date, så selv de konservatives homoseksuelle leder ikke slipper for at blive nævnt. Oveni købet får vi en række præcise rap til tidens dårskaber inkl. de evindelige selfier.

Så man kan roligt stå til søs med Café Liva og Jacob Morild, de klæder ligefrem hinanden.