Forside

logo logo logo

 

HOKUS POKUS ALFONS ÅBERG

★★★★

De hektiske Pixar- og Disney-film egner sig tit bedst til de lidt større børn, mens de små faktisk får mere ud af et møde med svenske Alfons Åberg. Han er altså også en kæk lille gut, og denne gang har han mødt en ældre mand, der tilsyneladende kan trylle. Men for en lille dreng kan det godt være svært at skelne mellem hvad der er rigtigt og hvad der er snyd, og også Alfons Åberg må gøre sig sine erfaringer.

Han drømmer om at få sin egen hund, men hans far synes stadig, at han er for lille, så Alfons må nøjes med at gå tur med "troldmandens" søde vovse. Der bliver også tid til en lille håndfuld uprætenciøse sange, inden Alfons Aberg har lært lidt om hverdagens magi. Og da er vi alle blevet en lille smule fortryllet af denne enkle men sympatiske tegnefilm.