Forside

logo logo logo

 

NIGHT MOVES

★★★★

Tre talentfulde yngre skuespillere (Jesse Eisenberg, Dakota Fanning og Peter Sarsgaard)mødes i Kelly Reichardts NIGHT MOVES. Filmen tegner et portræt af en gruppe miljøaktivister, der sætter sig for at springe en dæmning. Det kunne der muligvis være kommet et medrivende drama ud af, men det gør der ikke. Faktisk keder man sig det meste af filmen, og skuespillerne gør det ikke bedre. Man begynder at være nervøs for, at Jesse

Eisenberg kun havde en stor præstation i sig - den vi så i "The Social Network". Her irriterer han i al fald primært. På samme måde blive man bekymret for, om Dakota Fanning ligesom så mange andre barnestjerner (eksempelvis Shirley Temple) har mistet sin charme i opvæksten.Kun Peter Sarsgaard er tålelig, og så hjælper Kelly Reichardts gode intentioner kun lidt.

En kriminalfilm med miljørigtige undertoner skal være velkommen en anden gang - hvis den altså formår at underholde. Her må vi nøjes med nogle kønne billeder fra tid til anden og det er altså ikke nok, når spilletiden nærmer sig to timer.