Forside

logo logo logo

 

THE MAZE RUNNER

★★★

James Dashners populære sci-fi roman måtte naturligvis blive til film, nu hvor "The Hunger Games" og andre ungdomsfilm i samme genre dominerer udbudet i Hollywood.
Instruktøren Wes Ball har i det store hele formået at løfte opgaven, og synes inspireret både af "Fluernes herre" og "1984".

THE MAZE RUNNER er blevet en lækker produktion med fine billeder og medrivende filmmusik. Filmens effekter fungerer også upåklageligt, selvom det er lidt synd, at de modbydlige skabninger, der jager vores unge helte, ligner krydsninger mellem aliens og kæmpeedderkopper.

Den attraktive rolleliste anføres af Dylan O’Brien - også kendt som Teen Wolf, en ikke uinteressant spiller i lighed med Will Poulter (We’re the Millers) og Thomas Brodie-Sangster (Game of Thrones). I tilgift får vi erfarne Patricia Clarkson, der synes at være en gevinst for alle de film, hun medvirker i.

Man kan således med sindsro sende familiens teenagere i biografen for at se THE MAZE RUNNER, for filmen er nogenlunde fornuftig underholdning. En to'er forekommer da også mere end sandsynligt.