Forside

logo logo logo

 

EKSTRA BLADET - UDEN FOR CITAT

★★★★

Instruktøren og fotografen Mikala Krogh har fulgt arbejdsgangen på Danmarks mest udskældte avis, og det er der kommet en ganske interessant dokumentarfilm ud af.

Vi får et indtryk af, at medarbejderne og i særdeleshed chefredaktøren er under pres, fordi også Ekstra Bladet kan mærke krisen i form af stærkt faldende annonceindtægter. Vi hører også en række diskussioner om indholdet i avisen - fra begravelser og gidseltagninger til politisk forsømmelse, sex og fodbold.

Det ejendommelige er, at selvom flere af emnerne kan forekomme ret smagløse, så tegner filmen et overvejende sympatisk portræt af Ekstra Bladet som arbejdsplads. Vi får et indblik i den daglige gang på avisen og en vis forståelse for, hvilke udfordringer man står overfor ved at arbejde på netop den avis.

For ligesom gribbene på savannen har en funktion i fødekæden, indetager Ekstra Bladet også en vigtig rolle i det samlede mediebillede.