Forside

logo logo logo

 

KRUMMERNE

★★★★★

"Far til fire", "Min søsters børn" og nu KRUMMERNE. Behovet for fornyelse inden for dansk børnefilm er åbenbart ikke stort, og ingen synes for alvor villig til at påtage sig et ansvar - inklusive forældrene.

Så vi tager en ny tur med Krumme-familien, som dog har skiftet skuespillerhold, og det er ikke kun en forringelse. Instruktøren Barbara Rothenborg har i al fald fået solide præstationer ud af de erfarne komedieskuespillere.
Lisbeth Wolf virker helt rigtig placeret som krumme-mor og har den nye Krumme ikke samme personlighed som Laus Høybye havde det i de første Krumme-film, så besidder han en kær almindelighed, når han smiler om kap med sin udkårne Yrsa.

Preben Kristensen er skoleleder med en del rappe bemærkninger til den nye skolereform og Kirsten Norholt giver Fru Olsen et menneskeligt ansigt, som man ender med at holde af. Kriminalplottet forekommer mere idiotisk, end man husker det fra de gamle Krumme-film, og især en forvrøvlet moderbinding, som stakkels Jens Jørn Spottag forsøger at gøre rede for, ender i det rene vås.

Alligvel ender vi med at foretrække KRUMMERNE fremfor de andre danske børnefilm-serier - og glæder os over, at de danske børn - i al fald på film - tilsyneladende har fravalgt brug mobiltelefoner for i stedet at bruge tiden på at cykle...