Forside

logo logo logo

 

HUNDEN ER RASK

★★★★★

"Hunden er rask - fortællinger om mit liv i Sovjet" er titlen på en anmelderrost roman af Sonja Vesterholt i samarbejde med Britta Sørensen. Nu har Sonja Vesterholt omsat romanen til teater i samarbejde med skuespilleren Pia Rosenbaum, og resultatet er intet mindre end vidunderligt.

Pia Rosenbaum formidler virituost, vittigt og bevægende Sonja Vesterholts usædvanlige livsforløb. Fra den tidlige barndom i et lille rum i en lejlighed, der blev delt med otte andre familier, til den første og sidste oplevelse som stikker, da hun efter trussel fra en lærerinde angiver en skolekammerat.

Pia Rosenbaum lader os ane den truende atmosfære, da moderen afhøres af KGB angående et uskyldigt telegram, og vi fornemmer Sonja Vesterholts oprigtige kærlighed til befolkningen i Sovjetunionen, da den første russer lander på månen og også hun smittes af den folkelige begejstring.
Med gru hører vi om, hvordan hun på fødeklinikken bliver vasket mellem benene med en svaber for at undgå bakterier og hvordan hun ikke kan få lov til at bestemme over sit døde barn. Rystende er også episoden, hvor hun må bede hjælp til at fjerne fordærvelige dele af moderens lig, så det undgik forrådnelse foranlediget af det russiske bureukrati.

Harmen lyser ud af Pia Rosenbaum, når hun beretter om de 14 år, hvor Sonja Vesterholt blev nægtet indrejse til Rusland og derved gik glip af faderens begravelse.

HUNDEN ER RASK handler i sidste ende om en lille pige, der tidligt lærer smerten ved at forråde andre at kende, og som resten af sit liv nægter at lade sig kyse. Portrættet af Sovjetunionen bliver dog aldrig ensidigt negativt, som vi kender det fra mange film, men tværtimod særdeles komplekst og fremfor alt rigt.

Iscenesætter Kamilla Wargo Brekling bruger sin skuespiller alsidigt og kløgtigt på scenen. En velanvendt scenografi - proppet med små overraskelser og pyntet med russiske propagandaplakater - bidrager positivt til det samlede resultat, der er garneret med brudstykker af relevante sange.

Det bedste er næsten, at forestillingen giver publikum sådan en lyst til også at læse bogen om denne beskedne kvindes stilfærdigt heroiske liv.