Forside

logo logo logo

 

FØR VINTERKULDEN

★★★★

Daniel Auteuil og Kristin Scott Thomas spiller med stor præcision et velstående ægtepar, der tilsyneladende har alt. Han er en vellønnet kirug og hun nyder at arbejde i den store have, der udgør en del af deres store designerhjem. Men ingen af dem virker lykkelige.

Mystiske blomsterbuketter sætter gang i følelsen af, at noget er galt. Og mens hustruen kurtiseres af ex-manden (veloplagt udført af Richard Berry), der nu har status som familieven, drages ægtemanden mod en ung kvinde (smukke underfundige Leïla Bekhti), som han tilsyneladende tilfældigt støder ind i. Det forskubber balancen i forholdet, og den ægteskabelige krise bliver en synlig realitet på et tidspunkt i livet, hvor ægteparret skulle til at nyde deres otium sammen.

Philippe Claudel skildrer med isnende kulde og en afdæmpet originalitet, hvorledes parrets langvarige problemer blot har ventet på en anledning til at blive synlige, og hustruens sindslidende søster har typisk nok det største klarsyn med hensyn til deres forhold.

Filmen starter måske nok som et filmisk stileben svøbt i betagende efterårsbilleder fra haven og fra det glasbur, som udgør deres hjem. Men gradvist indfanges tilskueren i et sindigt konstruerede net. Heldigvis overlades også en del til vores fantasi i modsætning til lignende amerikanske film.

Og selvom det udbytte, man har af filmen, umiddelbart kan synes beskedent, så besidder den- ikke ulig filmens unge pige - en forunderlig evne til at dukke op i ens bevidsthed siden hen og får os til at sætte spørgsmålstegn ved elementer i vores eget liv. Det kan både vise sig at være gavnligt og skræmmende, men i al fald ikke ligegyldigt.